Sådan får du et bedre hus

Kategorier Hus

For en uge siden var jeg på besøg hos en kammerat, som har bygget nyt hus. Jeg blev inviteret ind i et palæ af en hytte, som efter alt at dømme må have kostet en formue. Der var så absolut ikke sparet på noget som helst. Min kammerat, som er arkitekt har selv tegnet huset, og er selvfølgeligt meget meget stolt af resultatet.

Jeg blev, da jeg kørte op af stien til huset, meget overrasket over de enormt flotte linjer huset har. Desværre er hoveddøren placeret en smule uheldigt efter min smag. Man kommer til en almindelig hoveddør, som giver adgang til en ret lille entre.

Men når man så går videre ind i huset, er der en enormt stor stue, med ovenlysvinduer som hænger sammen med et meget stort åbent køkken. Fra stuen kan man gå op på overetagen ad en vinklet trappe. Deroppe er der et soveværelse og et mindre kammer, samt et forholdsvis stort toilet.

Toilettet er indrettet med dampkabine, spabad og håndklædetørrer samt gulvvarme. Soveværelset er kæmpe stort, og har i forlængelse et “walk-in” klædeskab. I underetagen er der to store værelser og et kontor.

LÆS OGSÅ: Ideer til dit nye hus

De tre B’er

Jeg fik selvfølgeligt den helt store rundvisning, og jeg må da indrømme at jeg blev temmeligt misundelig over alt det han havde fået lavet. Og specielt fordi huset har noget nær verdens bedste beliggenhed. I baghaven er der simpelthen udsigt til et kæmpe stort skovområde med en stor sø stødende op til. Det er ret smukt at sidde i stuen og kigge ud på naturen, og de mange dyr der går omkring derude.

Jeg vil godt lige tale lidt mere om badeværelset, for det var jeg ret betaget af. Det var enormt flot udført, med mørke klinker og store glasflader. Jeg har aldrig før set at man kan få dampkabine til hjemmebrug, så det var naturligvis lidt af et trækplaster.

Jeg overvejer om ikke vi selv skal have sådan et derhjemme. Men det koster jo nok nogle knapper. Jeg har før set at man kan få håndklædetørrer, men var af den overbevisning at sådan en er ret unødvendig. Min kammerat fortalte mig så at det faktisk sparede dem  en hel masse vask.

Han kunne nemt bruge det samme håndklæde et par gange uden det gjorde noget, fordi det blev tørret så hurtigt. Hjemme hos os ryger håndklæderne til vask efter en gangs brug. Så ja, vi vasker tit håndklæder. Det er da lidt smart, og jeg tror da også konen ville blive glad for at slippe af med noget vasketøj.

Men ihvertfald er det et superlækkert badeværelse han har fået lavet. Ja altså hele huset er jo ret lækkert, men jeg er noget forelsket i badeværelset.

Vores eget nye hus

Min kone og jeg vil på et tidspunkt gerne bygge hus selv. Jeg går med tanker om at få min kammerat til at tegne huset, og så undersøge hvad der skal til for at få et så lækkert baderum som han har. Har kigget lidt rundt allerede, og hold da op hvor det kriller for at komme igang.

Men finanserne er jo nødt til at være på plads for at kunne bygge nyt hus. Og jeg har det lidt sådan, at skal man gøre noget. Så skal det gøres ordentligt. Så det her med at købe et hus som en anden har bygget, og så lave de ting om man gerne vil have anderledes.

Det er ikke lige min kop te. Så hellere vente til vi selv kan bygge helt nyt. Og få det nøjagtigt som vi gerne vil have det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *