Her er min vurdering om du skal lease eller købe

Kategorier Hverdagen

Rigtig mange har efterhånden stået i situationen, hvor de skal have købt en ny bil. Og i gamle dage var det egentligt meget simpelt. Der købte man bare bilen, og så måtte man skylde banken de penge, som man havde været nødt til at gå ud og låne. I dag er det lidt anderledes.

Leasingmodellen tilbyder nemlig, at du i stedet for at købe bilen fra start, bare kan betale et lille førstegangsbeløb, og derefter betale månedlige afdrag til bilforhandleren. Men inden du bider på leasingkrogens lokkende madding, der så fristende fortæller dig, at du kan få en bil med hjem for kun 999 kroner, så skal du lige overveje, hvad det egentligt vil koste dig totalt at lease bilen. I det følgende vil vi belyse nogle af de punkter, du skal overveje, inden du beslutter dig for, om du skal købe eller lease.

Vigtigt at vide når du privatleaser

Det vigtigste at huske når du privatleaser din bil er, at du ikke ejer bilen, du ”lejer” den blot. Hvis du leaser din bil med en FDM leasingsgaranti, så står du i leasingperioden ikke selv til regnskab for reparationer eller værkstedsbesøg altså garanti og service er sikret. Til gengæld kommer du nogenlunde på forhånd til at vide, hvor meget du kommer til at have som udgift på transportområdet i det næste lange stykke af dit liv.

Og du skal være i stand til at regne ud, cirka hvor langt du kører om måneden. Ender du med at køre længere, kommer du til at betale overpris for de ekstra kilometer. Yderligere til det, så er det ikke sikkert du får kompensation, hvis du ender med at køre kortere end forventet. Det er ofte anvendt som teori, at hvis du regner med at have bilen i 3 år eller kortere tid, så kan det betale sig at privatlease bilen.

Skal du eje den længere, så er det at foretrække at købe bilen i og med, at den efter et par år fra ny, kun meget langsomt taber værdi. På den måde kan det altså ikke betale sig at betale månedlige afdrag på bilen. Yderligere kan det anbefales at lease, hvis du er i en periode i dit liv, hvor du forudser forandringer. Det kan enten være børn, der er i kikkerten, eller måske et nyt job, hvor en mulig firmabil følger med. Netop fordi værdien af en fabriksny bil falder så hurtigt i starten af den levetid, kan det derfor betale sig ikke at eje bilen, hvis du har mistanke om, at du hurtigt skal opgradere eller af med den.

LÆS OGSÅ Få bilen i topform

Vigtigt at vide når du køber

Når du køber en ny bil, følger der en masse udgifter med. Til at starte med, så er der hos alle biler et leveringsgebyr, der typisk ligger på 3-4.000 kroner. Dette slipper du ikke for at betale. Derudover skal du selv betale for en garanti, du kan vælge, hvor mange års garanti du vil have på din bil, når du køber.

Oftest er der dog på fabriksnye biler en toårig reklamationsret og ny vogns garanti. Desuden taber en ny bil ret hurtigt sin værdi, så du kan, selvom du ikke har kørt særligt mange kilometer i den, risikere et kæmpestort tab, hvis du er nødsaget til at sælge den igen. Er du lige ved at have råd til at købe en ny bil, så kan du overveje at tage et mikrolån til at få de sidste kontanter skaffet.

LÆS OGSÅ Sådan bliver du klar til Black Friday

Overvej at købe en brugt bil

Et tredje og oftest udmærket alternativ er at lede efter en brugt bil. Oftest finder du ret nye biler, hvis værdi er blevet presset rigtigt langt ned på grund af et konkurrencepræget marked. Du kan altså være heldig at finde næsten nye biler til under det halve af, hvad den havde kostet dig ved forhandleren.

Dog skal du selvfølgelig være opmærksom på om sikkerheden på bilen lever op til dine krav, samt at der ikke fås nogen garanti. Og er du ikke ekspert i biler, kan du risikere at købe en brugt bil, hvor motoren falder ud dagen efter dit køb. Som altid er den sunde fornuft dit vigtigste redskab i sådan en handel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *