En beretning fra mit liv

Kategorier Job

Dette var en mail korresponce forleden mellem mig og min elev. Bliv lidt klogere på mig og min hverdag her.

Hej Lars,

Efter din spændende forelæsning (i et meget trængt lokale) i mandags om identitet og image, har jeg og nogle af mine medstuderende været i tvivl om hvad meningen med galskaben er.

Som jeg opfattede dit budskab, er identitet og image som du ser det et socialt konstruktivistisk teori/redskab. Faktisk findes en virksomheds identitet slet ikke, men er en dynamisk dialog og en proces der konstant ændre, fortolkes og konstrueres på forskellige måder afhængig af stakeholder, og hvilken del af virksomheden de møder. Rigtig forstået?

SE OGSÅ Sådan får du et bedre hus

Lige så er image og identitet ikke noget vi kan måle, men noget hvor vi kan fortolke øjebliksbilleder af stakholders opfattelse af virksomheden. Eksempelvis gennem semiotik og ikke spørgeskemaer og meningsmålinger.

Hvad er så meningen med det hele? Skal vi overhovedet skabe en identitet og image eksempelvis gennem story telling? Jeg gik fra forelæsningen med en følelse og forståelse af, at image og identitet er ikke eksisterende og ej heller noget vi skal stræbe efter at skabe.

Dette er også meget modstridende til Helle Bros forelæsning i går om story telling. Eller er din pointe blot, at vi skal kunne anskue en virksomheds identitet fra flere vinkler?

Jeg håber du vil uddybe dette. Dette skal ikke læses som en kritik, men jeg forstår simpelthen ikke hvad du mener.

MIT SVAR:

Du er meget velkommen til at spørge! Det giver mig en anledning til at præcisere J

Jeg siger ikke, at der ikke findes identiteter (jeg er ikke radikal konstruktivist). Når vi kan genkende objekter, personer og organisationer på tværs af tid og rum er det i virkeligheden disse størrelsers identitet vi taler om.

Og selvfølgelig er organisationer optagede af at skabe en klar og distinkt identitet i en verden med mange konkurrerende budskaber. Branding og storytelling er teknikker, der tager sigte på at skabe stærke identiteter.

SE OGSÅ Få bilen i topform

Hvad jeg anfægter er forestillingen om, at mennesker og organisationer har en iboendeidentitet, som er éntydig og som kan afdækkes eller afsløres en gang for alle. Det er selvfølgelig dét, som konsulenter af forskellig art hævder at man kan. Det er, så at sige, deres gebet.

Hvad jeg understregede forleden er, at identiteten er en ret amorf størrelse, som vi kun har adgang til via repræsentationer, dvs. noget, der træder i stedet for identiteten. Eller sagt på anden vis: Vi kan kun indirekte slutte os til, hvad identiteten er ved at se på det, der normalt repræsenterer den. F.eks. kan CBS’s identitet kun begribes indirekte ved at forholde sig diverse tegn på CBS som eksempelvis bestemte bygninger, symboler, personer, mv.

Hvis man anerkender en sådan forståelse af identitet bliver det tydeligere, at identiteten – især visse kendte virksomheders identitet – er en ”kampplads” for fortolkninger, der brydes mod hinanden. Sagt på anden vis er identitet  et spørgsmål om, hvilke repræsentationer, der vinder kampen eller virker mest overbevisende.

Selv om denne udlægning umiddelbart er mere snørklet og kompliceret end den typiske konsulenttilgang, så er den langt mere realistisk, fordi den tvinger alle dem, der arbejder med organisationers identitet til at erkende, at alle identiteter kan udfordres og ændres.

Venligst,

Lars

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *