Derfor får du ikke drømmejobbet del 1

Kategorier Job

Tilhører du gruppen af jobsøgende, der oplever at gå til mange jobsamtaler? Af en eller anden grund får du ikke jobbet og bliver gentagende gange nr. 2. Så er denne artikel skrevet til dig, der får afslag, når du har været til jobsamtale.

Jeg har samlet nogle af de årsager til at mennesker får afslag på jobbet efter en eller flere jobsamtaler. Eksemplerne stammer fra mine kunder. Jeg har trukket nogle klassiske eksempler frem, beskrevet dem pg kommet med forslag til, hvad du kan gøre for at blive nr. 1.

Dog skal det ikke være en hemmelighed, at professionel hjælp fra en privat karriererådgiver også er en rigtig god løsning.

Glemt at opdatere CV’et

Du har sendt et CV, hvor du har glemt at skrive, at du er fratrådt din stilling. Du oplyser først til selve jobsamtalen, at du er fratrådt. Den strategi er der nogen, som benytter, fordi de mener, at det fremmer deres mulighed for at blive indkaldt til jobsamtale. Udfordringen opstår så, når der er en uoverensstemmelse mellem, hvad du har skrevet og hvad du fortæller. Værst er det nok, at du ikke selv nære de største tanker om det at stå uden job og arbejdsgiverens diskriminerende indstilling.

Dynamisk, selvsikkert og farverig ansøgning uden at være Cyrano de Bergerac

Ind af døren træder en grå mus, som kryber langs panelet. Der findes bare nogle mennesker, som kan formulere sig skriftligt, så andre rives med og bliver ganske forført. Her mangler integritet mellem ansøgning og fremtoning. Den situation er dømt til at gå galt. Det eneste der er at gøre er at du må justere dit sprog, så de ord, du bruger til at beskrive dig selv med matcher, den person, som du er, når andre mennesker møder dig.

Jobsamtalen udvikler sig til et skænderi

Når arbejdsgiveren er meget interesseret og tæt på at ansætte en kandidat, så går de tæt på i deres spørgsmål. Det får nogle mennesker til at blive stresset og de misforstår de nærgående spørgsmål. Spørgsmålene opfattes, som urimelig kritik.

Det plejer, at hjælpe de fleste, at blive oplyst om, at jo hårde interviewet opleves og jo mere nærgående (på en konstruktiv måde) intervieweren er jo tætter på at underskrive kontakt er du.

Hudløs ærlig

Nogle mennesker har det princip at de ikke vil lyve. Det er for så vidt en udmærket leveregel. Udfordringen er bare, at det også er en umoden leveregel. Som børn lære vi, at vi ikke må lyve. I takt med at vi bliver voksne justere de fleste den regel og resultatet bliver, at de fleste modne mennesker doserer informationerne. Det forventer vi også at andre gør.

Hvis du til en jobsamtale bliver for detaljeret eks. Om, hvordan du oplevede din tidligere chef, hvorfor du ikke længere er ansat eller hvilke arbejdsopgaver, du har løst hvordan. Kan du komme til at fremstå ufrivillig naiv. Der er også risiko for, at du kommer til at fremstå utroværdig. Er det årsagen til, at du bliver fravalgt, ja så er det personlig udvikling, der flytter dig frem i køen til jobbet.

 

Læs anden del her.