Avatar 2 forsinket igen

Kategorier Hverdagen

Det er ikke så tit jeg indrømmer, at jeg kan lide animationsfilm. Men Avatar var og er en af de bedste film, som jeg har set – måske endda nogensinde. Derfor kan jeg næsten ikke vente til at 2’eren kommer. Men hvornår gør den det – bliv klogere her.

Den enormt succesfulde film ‘Avatar’ fra 2009 blev en biografsucces og er blandt de bedst sælgende film nogensinde. Instruktøren James Cameron arbejder dog på efterfølgeren ‘Avatar 2′, der oprindeligt var sat til at blive udgivet i december 2016, men nu melder den eftertragtede instruktør altså ud, at filmen er blevet udskudt, og først udkommer engang i 2017. Og som om han når det!

Cameron arbejder på tre nye Avatar-film, som han forventer bliver filmet på samme tid, men planlægningen og skrivningen af manuskriptet har taget længere tid end forventet, hvorfor ‘Avatar 2′ altså nu er udskudt.

“Det er en stor udfordring at få en historie i en saga til at fungere over tre film. Noget man ikke oplever når man laver én film,” fortalte James Cameron.

Oprindeligt havde Cameron planer om at lave en trilogi af Avatar-filmene, men ombestemte sig altså, og nu skal vi vente lææænge endnu på den næste film i rækken.

Planen er, at de tre nye film skal stå for sig selv, men at der stadig kan drages parallel mellem dem.

Cameron håber på at kunne udgive de efterfølgende Avatar-film med et års mellemrum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *